I Kunstcaféen
Søndag d. 9.marts
kl. 11.00 - 12.00
Børnebogsillustrationer
Ulla Sønderup-Andersen
For flere år tilbage fik jeg lyst at tegne trolde, samt lave fortællingen om ”Luntetrolden Glem”, som skulle handle om at finde lykken. De kunne noget mine trolde, for det skulle være gode trolde. Jeg har altid opfattet trolde som gode væsner. Når jeg gik i skove, kunne jeg se trolde i træstubbe og knudrede træer, men naturligvis også andre figurer.
Jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne lave fortællingen om ”Luntetrolden Glem” færdig dengang, fordi jeg selv ikke havde fundet ud af hvad lykke i grunden er, men længsel efter noget kunne ikke slippe taget i mig. I flere år lå idéen bare og samlede støv. Selv om jeg ønskede at lave den, var det simpelhed umuligt for mig. Derudover havde jeg fuldtidsarbejde som tegner/illustrator og grafisk designer. I fritiden malede jeg akvareller, som også var store troldemotiver. Der var nærmest hele historier i dem. Så min fantasi om trolde var der hele tiden. Men da jeg så fandt ud af hvor lykke findes, så kunne jeg nu skrive de fire fortællingernes om perler på en snor. De kom nærmest til mig helt af sig selv efter en overordnet idé.
Den dybe mening med Luntetrolden Glem er at lære og at se indad i hjertet selvindsigt og finde livets svar. Det eneste sande sted den er at finde.
Derudover har jeg lavet fortællingen om ”Mads og Mikkel. En dag kommer Mads’ ven ikke, som han plejer”. Den handler om sorg hos børn.
Ulla Sønderup-Andersen (f. 1959) er Kunsthåndværker, billedkunstner, illustrator og grafiker fra Danmarks Designskole.
Hjemmeside: Galleri Sønderup
Oplysninger om tidspunkt kommer senere!
Eksempler på illustrationer