Forårsudstillingen 2018
Åben censureret udstilling for amatørkunstnere
Den 10. & 11. marts 2018 afholdt Fjends Kunstforening i Stoholm Fritids- og Kulturcenter den 37. Amatørkunstnernes Forårsudstilling. På udstillingen præsenterede 125 amatørkunstnere fra det meste af landet i alt 630 værker. Det højeste antal værker i forårsudstillingens historie. Årets udstilling var som altid både spændende og varieret. Idéen med Amatørkunstnernes Forårsudstilling er at give amatørkunstnere en mulighed for at vise deres værker frem for et bredere publikum, samt at skabe kontakter til andre med interesse for kunst. Over 800 personer besøgte udstillingen.
Foto: Censorerne - Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2018
Fra venstre: Ruth Kudsk Jørgensen, Kirsten-Marie Hedeland , Bo Gorzelak Pedersen samt Bettina Winkelmann
Der har gennem alle årene været tradition for en løbende udskiftning i censorkorpset, for at opnå så bred og upartisk en bedømmelse som muligt. Dette års nye censor var Bettina Winkelmann (Århus). En kunstner med et imponerende CV. Censorkorpsets gengangere var Bo Gorzelak Pedesen (Randers), Kirsten-Marie Hedeland (Rødkærsbro) og Ruth Kudsk Jørgensen (Roslev). En femte censor måtte desværre melde afbud. Censorerne gør et stort og frivilligt arbejde med censureringen. Det er vi meget taknemmelige for i foreningen.
Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg kommune, holdt årets åbningstale.
Mange var mødt op for at hør åbningstalen
Jonna Jepsen, der driver Kornblomsten i Stoholm, er en fremragende dekoratør. Endnu engang havde hun indvilget i at ”beplante” udstillingen med en af hendes dekorationer. Hendes bidrag er ofte inspireret af det, der foregår i verden omkring os. Selv om Jonna ikke deltager som udstiller, har censorerne flere gange valgt at give hendes udsmykning et anerkendende et blåt mærke.
Foto: Caroline Fjerbæk Olsen spiller og synger - Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2018
Traditionen tro var der søndag eftermiddag lagt et musikalsk indslag ind. I år havde vi fornøjelsen af at høre Caroline Fjerbæk Olsen synge og spille fuldstændigt fortryllende. Hun er 20 år og går efter en uddannelse på et af landets musikkonservatorier.
"Siden jeg var meget lille har jeg sunget og skrevet tekster, og i dag er sangskrivning blevet en helt naturlig del af min hverdag
Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2018 var en super oplevelse for os der sidder med bestyrelsesarbejdet. Tak til alle jer medlemmer, for hjælpsomheden og de mange positive tilkendegivelser I gav os med på vejen.
Forårsudstillingen har altid været præget af en ganske særlig positiv ånd. I år var ingen undtagelse. Ingen bestyrelse er bedre end den opbakning medlemmerne kommer med. Det er det brændstof, som driver værket. Hjælpsomhed og engagement er de elementer, der gør, at Amatørkunstnernes Forårsudstilling år efter år bliver til noget særligt.